Tilbage

Shelterplads ved Egå Engsø - fem stk.

Shelteren tilhører Aarhus Kommune og bookes via Book Naturen


Shelterpladsen er opført i et Stenaldertema. Shelterpladsen består af 5 shelters der ligger i en halvcirkel med front mod bålpladsen og med flot udsigt over Egå Engsø.


Rundt om shelterpladsen findes en oplevelsessti, der går gennem træbevoksninger og forbi dyreskulpturer i træ. Dyreskulpturerne forestiller nogle af de dyr som et stenaldermenneske kunne støde på i skovene. Bevoksningen omkring pladsen består bl.a. af spiselige frugter, nødder og bær, der afspejler det man spiste i Stenalderen.


Praktisk information:

. Når du booker shelterpladsen, har du automatisk booket den tilhørende bålplads.

. Du skal selv medbringe brænde hjemmefra.

. Du må gerne samle tørre grene i skovbunden.

. Der er placeret affaldsstativer ved shelterpladsen.

. I beplantningen bag shelterne er der et primitivt skovtoilet.

. Der er ikke vand på pladsen.


Rutevejledning:

Der er indkørsel til Egå Engsø fra Viengevej - der står et svenskrødt skilt ved indkørslen. Fra p-pladsen følges stien langs søen og du ankommer til pladsen efter ca. 700 meter.

Det tager ca. 10 minutter at gå fra p-pladsen til shelterpladsen. Det er muligt at få åbnet bommen, hvis der er handicappede med til arrangementet - kun af- og pålæsning er tilladt ved shelterpladsen.


Parkering skal ske på p-pladsen.


Nærmeste adresse: Viengevej 7A, 8240 Risskov.


GPS: 56°12'48.9"N 10°13'12.9"E


Booking til Shelterplads ved Egå Engsø - fem stk.





Book nu